Sunday, February 10, 2008

Messenger

Messenger har jeg brugt gennem lang tid. Især har jeg haft glæde af det når mine børn befandt sig langt fra Danmark.

Podcast

Podcast har jeg af og til brugt, men jeg synes det er rigtig smart at abonnere på nogle i google reader. Fra DR har jeg et feed ind på Kulturkontoret og fra podhead.dk lod jeg mig friste af Olivers madprogrammer.

Saturday, February 9, 2008

Google Maps

Det er jo et herligt legetøj, som jeg tidligere har haft glæde af som vejviser (før GPS). Jeg synes det er rigtig sjovt at zoome ind på satelitbillederne af nære og fjerne steder. Jeg har gemt Pantheonsgade 15 under "mine kort" og gjort Midskovvej 96 til fast startpunkt. Godt nok er jeg glad for mit arbejde, men jeg synes lige det var i overkanten at sige "derfra min verden går".

Thursday, February 7, 2008

Google Docs

Det ser ud til at være et fremragende værktøj, som er rimelig nemt at gå til, (jeg elsker når vejledningerne er på dansk). Lige her og nu har jeg ikke rigtig brug for det, men jeg kan sagtens se opgaver, hvor det ville være smart. Måske Gitte og jeg kunne have glæde af det, når vi ind imellem producerer TR-skrivelser i fællesskab.

Tuesday, February 5, 2008

Wikis

Så har jeg igen fået udvidet min horisont. Det er ikke så svært når emnet er 23ting. Jeg tør godt lufte min uvidenhed, ved at tilstå at det eneste jeg vidste om wiki var et jævnligt (og til tider skeptisk) brug af Wikipedia.
Jeg har studeret guider og hygget mig vældig med svarene på alle skeptikernes spørgsmål. Har også leget lidt i sandkassen og prøvet at oprette min "bollwiki".
Men helt ærligt. Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal bruge det til. Jeg har ikke det helt store behov for at delagtiggøre andre i mine tanker om dit og dat.
Måske kunne jeg engang fristes til at "berige" den danske Wikipedia.

Saturday, February 2, 2008

Librarything

Så har jeg "kørt lidt rundt" i Librarything. Først tænkte jeg det var meget genialt og fristende at lægge alle sine bøger ind (hvis man engang fik rigtig god tid). Men så fandt jeg ud af, at det er begrænset, hvor mange danske titler, der kan overføres uden man selv skal lave en katalogisering. Så var det knap så indbydende at gå i gang med.
Jeg har også leget lidt med emneord - eller tags på nudansk. Hvor er der dog mange mærkelig selvopfundne ord. Jeg blev igen meget glad for DBC's kontrollerede emneord (med fare for at blive kaldt reaktionær).
Men jeg har været godt underholdt. På et tidspunkt klikkede jeg på Panduros: Høfeber og blev så anbefalet også at læse Saxo Grammaticus, men selvfølgelig er alsidighed også en god ting.